URBANblog

Miriams Urbanblog lukker

14 08 2007

Hermed synes jeg (og Miriam), at projekt Miriams Urbanblog har haft sin tid, og der vil ikke blive postet mere på bloggen.

Tak til dem, der gad lege med i det litterære eksperiment.

Vil man følge med i, hvordan det går med romanen, Fred og Ro, som Miriam kommer fra, kan man evt. kigge ovre på min blog: kjeldberg.wordpress.com

Tak for nu.

Ane-Marie Kjeldberg



Anmelder kalder bogen om mig saftig

11 06 2007

frpaahegn.jpg

Fred og ro er en supersaftig familie- og historieroman for modne mennesker i alle aldre.”

Sådan skriver litteraturmagasinet Sentura om romanen om os i en begejstret anmeldelse.

Hvor blev jeg rørt over alle de dejlige ord.

Læs hele anmeldelsen (”Ramsaltet roman”) her.



Du, Bolle

23 05 2007

Fugl i trætop

Det var sådan, at du kunne høre de samme toner som jeg - i en samtale, en tavshed, i røgen over en stues snakkende, i hånden, der blev rakt frem og hovedet, der smilende blev lagt på siden.

Vi klang, når de toner lød, som var vi samme bund.

Vi var ikke samme instrument, ikke en gang samme slags, men måske var vi gjort af samme træ. Havde vi engang vokset sammen, været ét materiale?

Du var en stor buldrende bas, tror jeg.
Eller en cello, nogen engang havde tabt?

Hvad jeg var, aner jeg ikke; hvad jeg er heller ikke.

Men vi klang.

Skal vi nogensinde klinge sammen igen, eller var det dén roman, sidste blad vendt - og så aldrig mere?

Jeg ved det ikke.

Men, Bolle, jeg kan godt huske klangen.



Nej! Romanen om os nu til Sverige

22 05 2007

frpaahegn.jpg
Nej, jeg havde ikke regnet med al den opmærksomhed om bogen om os.

Forlaget fik et brev:

Vi skulle vara tacksamma om Ni ville skicka oss 1 gratis recensions-
exemplar av nedanstående titel:

Kjeldberg, Ane-Marie. Fred og ro. 8791718538.

Boken kommer att presenteras i våra erbjudanden till svenska folk-
och skolbibliotek.

En biblioteksboghandel som vil sælge romanen til svenske biblioteker.
Hvordan har de fundet frem til bogen?
Jeg synes, det er ved at være for meget, og det ved jeg, at Hannes også synes.

Bryder mig heller ikke om det for Annikas skyld…



Segne af ord

17 05 2007

Bog

Jeg elsker sene aftener, hvor jeg sidder helt alene i huset og læser, til jeg næsten besvimer af træthed.



Vores liv anmeldt på litterær blog

15 05 2007

fred_lille.jpg
Forfatteren Kirsten Nørgaard har læst romanen om os!

Om Hannes’ og min sex skriver hun:

“Det er ikke sex, det er åndeløst erotisk og utrolig smukt beskrevet”.

Åh, hvor er jeg glad for, at hun ser sådan på det.

Hun skriver også:

“Sikke et sprog. Det er sitrende fyldt med […] rammende og psykologisk indfølende beskrivelser”.

Og så nævner hun dig Bolle, har du set det?
Anmeldelsen er her.



Vi er på en bestsellerliste

15 05 2007

Det er faktisk uhyggeligt. Romanen om Hannes, Bolle og mig er nr. 2 på eLounge’s skønlitterære bestsellerliste. Jeg havde ikke regnet med, at vi ville blive så kraftig eksponeret.

Og nu kommer min datter ind og siger, at vi endda er med på den der netboghandels samlede bestsellerliste, som nr. 9.
Jeg vidste slet ikke, at hun fulgte med i det der…
Jeg er ikke så glad for det.
Det er som om, hun bliver gjort offentlig - på en væmmelig måde.



På lørdag er jeg allemandseje

1 05 2007

fred_stor.jpg

På lørdag kommer romanen om os - Fred og Ro.

Lige nu føler jeg mig noget hængt ud ved tanken.
Den forside ude på diskene.
Den kvinde på bordkanten. Det er jo - mig…

Det er lidt nemmere for Hannes og Bolle.



Min datter

19 04 2007

Vinduer

Hun vil til Sønderjylland nu, min datter.

Jeg har det mærkeligt med det.



Tyskersvin

31 03 2007

image029.jpg En gang da jeg gik en tur med Hannes og vores spæde datter - sammen med Hannes’ søster Lise - passerede vi en velsagtens tiårig dreng. Hannes og Lise snakkede sammen på tysk, og idet drengen netop var forbi os, hvæsede han “tyskersvin” og løb.

Vi gik videre, Hannes og Lise rystede på hovedet, men snart grinede Hannes hjerteligt, morede sig over, at drengen var løbet, over at han havde brugt det ord, sådan en lille fyr mod tre voksne og en barnevogn. Hannes klukkede, så hans skuldre hoppede. Lise var tavs, rød i ansigtet, tung i trækkene.

Og jeg, jeg følte mig bleg. Det var naturligvis så småt, men alligevel ikke spor småt. Her gik jeg og var slet ikke tysker, og så blev der råbt sådan, og nej det var jo ikke det, det var det i det hele taget, at der blev råbt - Lise og Hannes var født mange, mange år efter krigen. Og i barnevognen lå min datter, Hannes’ datter.

Den dag sidder i mig.
Følelsen af et mærke.
Og Lises tyngde, Hannes’ klukken.