Cookie- og privatlivspolitikTyskersvin
31 03 2007
En gang da jeg gik en tur med Hannes og vores spæde datter - sammen med Hannes’ søster Lise - passerede vi en velsagtens tiårig dreng. Hannes og Lise snakkede sammen på tysk, og idet drengen netop var forbi os, hvæsede han “tyskersvin” og løb.
Vi gik videre, Hannes og Lise rystede på hovedet, men snart grinede Hannes hjerteligt, morede sig over, at drengen var løbet, over at han havde brugt det ord, sådan en lille fyr mod tre voksne og en barnevogn. Hannes klukkede, så hans skuldre hoppede. Lise var tavs, rød i ansigtet, tung i trækkene.
Og jeg, jeg følte mig bleg. Det var naturligvis så småt, men alligevel ikke spor småt. Her gik jeg og var slet ikke tysker, og så blev der råbt sådan, og nej det var jo ikke det, det var det i det hele taget, at der blev råbt - Lise og Hannes var født mange, mange år efter krigen. Og i barnevognen lå min datter, Hannes’ datter.
Den dag sidder i mig.
Følelsen af et mærke.
Og Lises tyngde, Hannes’ klukken.
Så har jeg minsandten også været på den tredje blog, Kejldberg.
Er du så glad nu?
Det er så pisseåndssvagt at lade, som om de er rigtige personer!
Det bliver din roman sgu da ikke mere rigtig af.
Hej
Du har også lagt en kritisk kommentar på min blog, og jeg har lagt et svar til dig i kommentarfeltet på denne post: http://kjeldberg.wordpress.com/min-roman-fred-og-ro/
Jeg håber du vil læse det, og at det kan give dig nogle brugbare forklaringer til min roman.
Miriams, Bolles og Hannes’ blogs er del af et litterært eksperiment, som du kan læse mere om bl.a. her:
http://hannesbloggen.wordpress.com/litter%C3%A6rt-eksperiment/
Venlig hilsen
Ane-Marie Kjeldberg