Miriam

Det var sådan, at du kunne høre de samme toner som jeg - i en samtale, en tavshed, i røgen over en stues snakkende, i hånden, der blev rakt frem og hovedet, der smilende blev lagt på siden.

Vi klang, når de toner lød, som var vi samme bund.

Vi var ikke samme instrument, ikke en gang samme slags, men måske var vi gjort af samme træ. Havde vi engang vokset sammen, været ét materiale?

Du var en stor buldrende bas, tror jeg.
Eller en cello, nogen engang havde tabt?

Hvad jeg var, aner jeg ikke; hvad jeg er heller ikke.

Men vi klang.

Skal vi nogensinde klinge sammen igen, eller var det dén roman, sidste blad vendt - og så aldrig mere?

Jeg ved det ikke.

Men, Bolle, jeg kan godt huske klangen.

Forfatteren Kirsten Nørgaard har læst romanen om os!

Om Hannes’ og min sex skriver hun:

“Det er ikke sex, det er åndeløst erotisk og utrolig smukt beskrevet”.

Åh, hvor er jeg glad for, at hun ser sådan på det.

Hun skriver også:

“Sikke et sprog. Det er sitrende fyldt med […] rammende og psykologisk indfølende beskrivelser”.

Og så nævner hun dig Bolle, har du set det?
Anmeldelsen er her.