Romanens bagsidetekst
Romanens bagsidetekst:
“En svømmende varme bredte sig i hendes mave, og så hørte hun for første gang én af Lises kunder.
Han stønnede brølende, og Lise holdt høretelefonerne ud fra ørerne, mens hun klynkede ‘ja-ja-ja’ til mandens orgasmelyde.
Han blev ved længe, men endelig sagde hun sit ‘150 kroner’. Hun tilføjede et smygende ‘ja, du er meget velkommen,’ og lagde efter et kælent ‘hej skat’ på igen.
Hun kom hen til sengen, satte sig ned, så på Miriam og sagde fjernt:
“Nej, du må ikke blive ved at inhalere den sandeltræsolie,” og hun rev uden videre flasken fra Miriam og skruede låget på den.
Det næste der skete, kom så uventet, at Miriam først slet ikke forstod det…”
Miriam har giftet sig med Hannes - glad, veluddannet og af en pæn mindretalstysk familie fra Sønderborg-kanten.
Hun havner i en kæde af familiehemmeligheder, som omfatter en stor kærlighed og et forræderi. Men er det alt? Er den private hemmelighed del af noget større, del af en tavshed, som mindretallet deler med de sønderjyske omgivelser? Tavshed om had, skyldfølelse og afmagt, og samtidig om skjult stolthed og ubærlig krænkelse, som brænder i sjælene indtil syvende led?
Fred og Ro foregår i 80′erne, men fortæller tidløst om at bære på fortiden.
Ane-Marie Kjeldberg er født 1960.
Hvor vover du at omtale den roman offentligt? Jeg har godt hørt om den fra Bolle, og jeg troede det var løgn, og nu får jeg så at vide, at der er denne blog. Jeg vil bare sige en gang for alle, at Adolf havde sine grunde, og det har du aldrig forstået - og det har denne Kjeldberg heller ikke. Du skulle have sat dig bedre ind i tingene i stedet for at bilde Keldberg en hel masse ind. Jeg fatter ikke, at man kan skrive en bog på den måde.
Hilsen
Helene Mark
Jeg synes, bogen er nuanceret.
Jeg tror ikke, den hænger nogen ud. Den fortæller vist egentlig om mange grunde, men det vigtige er, at den fortæller. Man kan jo ikke forstå noget, man aldrig taler om eller tænker over…
Måske har jeg ikke forstået så meget, det ved jeg ikke. Måske har ingen forstået ret meget, mens det stod på…
Jeg er ked af, at du føler dette her så krænkende, det er jeg virkelig.
Det der får du intet ud af. Hun har så travtl med at være solidarisk med hele det der samfund, at hun ikke kan se en skid. Hun er sgu mer hjemmetysk end hjemmetyskerne selv. Har du hørt hende sige Apenradehh?
Bolle
Kære du
Ved du hvad, undskyld, men jeg tror måske ikke, det er den rigtige vej. Det at vi har valgt at lade Kjeldberg skildre det hele i den bog, det skulle jo ikke føre til kampe og hakkerier. Var det ikke åbne sind, vi hele tiden talte om, at vi ønskede?
Du ved, at jeg også har følt mig mildt sagt klemt, så jeg forstår dig på en måde virkelig godt, men på den anden side, det bliver jo ikke bedre på den måde.
Kærlig hilsen
Miriam
Nu synes jeg sgu, du blivr lidt hellig
Jamen jeg forstår jo godt, hvad du mener, men der kommer jo ingen samtale ud af det på den måde. Hvad hjælper det at trække fronter op?
Bolle, du ved da godt, hvordan jeg ser det, ikke? Kan du ikke godt forstå det?
Det er jo bare- Nej, nu orker jeg ikke mere, det hele kommer så tæt på igen. Og dig orker jeg ikke komme i skænderi med. Ikke dig.
Miriam
Undskyld. Jeg var urimelig.
Du? Virkelig undskyld.
Jeg har jo også været med til at klemme dig.
Det er nok derfor, jeg reagerer sådan.